søndag, januar 31, 2010

Anbefaling: Dansk Stil

For en godt fem år siden rendte en amerikansk dokumentarist ved navn Will Lemke rundt i Danmark og interviewede en masse danske rappere, DJs, grafmalere og breakere. Navnet på hele projektet er Dansk Stil. Efter lang tids venten er den nu endelig tilgængelig online (den har faktisk været det i et års tid, men jeg fandt først ud af det for et par måneder siden). Blandt de medvirkende er prominete folk som Static, Noize, NatIll, CMP, Husk Mit Navn, Suspekt, Thek og Per Vers. Du kan downloade hele filmen på Vimeo!
Filmens akilleshæl er lidt at der er gået så lang tid før den er udkommet, men samtidig er det interessant at se et nærbillede af den danske hiphopkultur anno 2005. De fleste interviews er informative og der er freestyles, liveaction og meget mere. Det er ligeledes underholdende at se hvor dårlige visse medvirkendes engelsk kundskaber er :) Det er ikke det store kunstværk der er tale om, men det er et fremragende øjebliksbillede af hvordan janteloven spillede ind og hvordan backpacking mentaliteten eksisterede. Siden da er en del ændret og naiviteten er lidt forsvundet, men nyd hvordan det engang var.

"Dansk Stil" (Danish Style) from Propadata Films on Vimeo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar