tirsdag, februar 23, 2010

Anbefaling: Sherlock Holmes

Jeg må indrømme at det var med en ambivalent følelse af skepsis og begejstring at jeg tog mod nyheden om at en af mine ynglingsinstruktører begav sig ud i en fortælling om Sherlock Holmes. Men intet desto mindre glædede jeg mig forfærdeligt til at se den. Historien er eftersigende baseret i højere grad på den oprindelige beskrivelse af Sherlock Holmes, fremfor den mere udbredte af manden med hat og pibe. I hovedrollerne er de altid fantastiske Jude Law og Robert Downey Jr.

Stemningen i filmen er helt fantastisk og man føler virkelig det kolde gamle London. Både Downey Jr. og Jude Law er geniale i rollerne og der er den dialog man elsker Guy Ritchie for. Kampscenerne og Holmes gennemgang af handlingen inden han ufører dem fungerer perfekt. Historien er interessant, der er et par twists og jeg glæder mig allerede kraftigt til at 2'eren kommer. Se den!

tirsdag, februar 09, 2010

Anbefaling: The Yes Men Fix The World

Efter anbefaling fra en ven så jeg for nylig dokumentaren The Yes Men Fix The World om de to yderst intelligente kulturelle ballademagere Andy Bichlbaum og Mike Bonanno. Den omhandler deres forsøg på at fremstille nogle af verdens største virksomheder og deres mangel på etik og udnyttelse af lokalbefolkningen. Deres metode er at lave såkaldte hoax' hvor de går ud som officielle talsmænd for disse store kooperationer og fortæller om hvor de nu har tænkt sig at gøre det rette, med et stort fald i aktieværdien som resultat. Den kan købes inkl diverse merchandise her.
Filmen er først og fremmest superfedt filmet og redigeret. Men det tager på ingen måde fokus fra det vigtigste, der er deres eskapader. Det er fantastisk at følge med i hvordan det lykkes for dem gang på gang at slippe afsted med det. Især hele episoden med New York Times er vildt gennemført. Se den! Nu!

mandag, februar 08, 2010

Anbefaling: Shahriar - Lonely Forest EP

Jeg har altid haft et godt forhold til gratisudgivelser... Jeg kan godt lide dem, desværre er der ofte ret langt mellem snapsne. For nyligt smed det ubeskrevne blad Shahriar, også kendt som SamSoul på TheHoops og diverse boards gennem tiden, med en producer-EP med gæsteoptræden fra en af mine personlige danske ynglingsrappere, Phobia. Du kan hente den gratis lige her.
Produktionerne er overvejende gode, en blanding af sluthalvfemser kombineret med mere elektroniske elementer. Instrumentalnumrene er ganske korte, hvilket egentlig gør sig ret godt og alle fire numre med rap/sang fungerer godt. Især nummeret med Phobia & Twajs imponerer. Det er skivens bedste produktion og begge rappere tager en tilbage til de gamle Helt Sikkert dage. Dog overskinner Phobia klart Twajs, der mest af alt tåger.

Det har desværre ikke lykkedes mig at finde noget stream fra EP'en, men I kan som sagt hente den på ovenstående link. Tracklisten er blot navngivet album1-8, så vil ikke opstille den.

Anbefaling: Ductipung

Findes der noget mere universelt end gaffatape? Jeg bor sammen med en kreativ sjæl der bl.a. laver punge ud af gaffatape, men hvis man vil have fat i gaffatapens Rolls Royce, så kan man købe en pung lavet af Ducti selv.

Pungen er pratisk, holdbar og ikke mindst pissefed! Den kan bl.a. købes hos CoolStuff.

tirsdag, februar 02, 2010

Anbefaling: DVDProfiler

Hvis man er en af dem, der ligesom mig gerne vil have ens fysiske samlinger sat ind i databaser, så er DVDProfiler noget kræs. Du kan samle og sortere alle dine DVD'er, give dem karakterer og holde styr på hvilke film du låner ud.

Databasen er utrolig stor og sorteringen er nem. Især funktionen med hvilke DVD'er du har lånt ud til hvem hvornår er fantastisk og det er legende let af tilføje nye skiver til databasen. Som en lille bonus kan du smide hele din samling ud på nettet, så folk aldrig er i tvivl om hvilke DVD'er du har derhjemme.

Anbefaling: Up In The Air

Jason Reitmans to tidligere film før Up In The Air er for mig begge klassikere. Især Juno rører mig på en sjælden og lunefuld måde. Derfor har der også været ganske høje forventninger fra min side til den, især med George Clooney i hovedrollen. Historien er meget simpel. Den handler om en mand der lever det meste af sit liv on the road, up in the air, som fyren de kujonagtige firmaer hyrer til at fyre folk når de downsizer. Det giver sine dilemmaer, men Ryan, som Clooneys karakter hedder er ekspert i dette. Derfra er det ganske almindeligt Hollywood drama, men dog med et glimt i øjet.

Historien er ikke noget specielt kan jeg ligeså godt sige med det samme. Det er karakterene der holder filmen oppe. Men dialogen, deres indbyrdes forhold og de små situationer der opstår er fantastiske. George Clooney er briliant i rollen og det nye stjerneskud Anna Kendrick skinner også igennem. Det er måske ikke den bedste Reitman film, men er tæt på.

Anbefaling: R.A. The Rugged Man på Rust d. 12. februar

For en godt fem år siden var jeg til en af mit livs bedste koncerter på Loppen en aften i april. Det var den efterhånden legendariske mad man R.A. The Rugged Man der var på scenen. Han gav publikum knyttere, forsøgte at få en kvinde fra publikum med på date og rappede så tight live at man nærmest troede det var vinylen man lyttede til.
Jeg har dermed store forventninger til koncerten på Rust, ikke mindst fordi han siden da har lagt et af de bedste vers i mands minde ned på Uncommon Valor med Jedi Mind Tricks. Dog tror jeg at jeg holder mig fra en bytur med manden bagefter igen. Tror ikke at jeg kan holde til at verdens mest fucked rapper står og fortæller mig at jeg er fucked up endnu engang:) Billetter købes i døren til kun sølle 60,-!