tirsdag, februar 02, 2010

Anbefaling: R.A. The Rugged Man på Rust d. 12. februar

For en godt fem år siden var jeg til en af mit livs bedste koncerter på Loppen en aften i april. Det var den efterhånden legendariske mad man R.A. The Rugged Man der var på scenen. Han gav publikum knyttere, forsøgte at få en kvinde fra publikum med på date og rappede så tight live at man nærmest troede det var vinylen man lyttede til.
Jeg har dermed store forventninger til koncerten på Rust, ikke mindst fordi han siden da har lagt et af de bedste vers i mands minde ned på Uncommon Valor med Jedi Mind Tricks. Dog tror jeg at jeg holder mig fra en bytur med manden bagefter igen. Tror ikke at jeg kan holde til at verdens mest fucked rapper står og fortæller mig at jeg er fucked up endnu engang:) Billetter købes i døren til kun sølle 60,-!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar