torsdag, december 10, 2009

Anbefaling: Disney's A Christmas Carol (3D)

Charles Dickens' Et Juleeventyr har altid været en del af julen for mig. Jeg læste bogen da jeg var ret ung og har så længe jeg kan huske tilbage set The Muppet Christmas Carol hvert eneste år. Nu er der kommet endnu en af de mange film baseret på denne historie, Disney's A Christmas Carol. Det interessante er dog at den er fra Disney, der netop har begået en genistreg med Up, som uden tvivl er den bedste Disneyfilm, hvis ikke siden Løvernes Konge, så siden Toy Story i hvert fald. Og den er i 3D, der er det helt store i øjeblikket. Jim Carrey, Gary Oldman og mange andre ligger stemmer til og stemningen er lagt til den rette juleånd.



3D oplevelsen af denne film er fantastisk. Hvor fx Ice Age 3 haltede lidt i farver og dybde, fungerer især snefnugene genialt her. Historien er som altid god og jeg bliver bragt tilbage til min barndom under hele seancen. Jim Carrey gør det godt som Scrooge og eneste kritikpunkt er lidt for lange actionsekvenser. Det er intet mesterværk og overhovedet ikke på niveau med Up, men er ikke desto mindre end dejlig julefortælling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar