Tidligere på ugen var jeg en tur forbi Entréscenen og se Let Opklaring. Et stykke, der er iscenesat er Morten Lundgård, der også var en del af To Verdener, som jeg jo tidligere har anbefalet. Stykket omhandler fire soldater udstationeret i Afghanistan, som en del af den 1. Lette opklaringseskadron - de første danske soldater i den sydlige del af landet. Det er baseret på interviews med soldaterne selv og er derfor deres historie som de selv ser den.
Selve opstillingen i salen er lidt speciel. Man skulle nærmest tro man var til briefing. Soldaten Jimi fortæller sin historie, mens publikum sidder i en to-etagers hestesko omkring ham og hans kolleger. Der bliver brugt simple midler til at illustrere, lydeffekter, sand der løber fra loftet, en projektor og ikke mindst godt skuespil. Historien er virkelig god, man får del i både facts og følelser. Man oplever en hverdag hvor soldaterne er ængstelige for at komme i kamp til at de bare vil hjem. 35 dage i Lorteland, som det beskrives. Man er lettere forundret over hvordan de kan både "indrage" publikum og udtrykke så meget med så lidt. Jeg kan ikke andet end anbefale det og samtidig ærge mig over at stykket ikke kører længere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar