tirsdag, april 13, 2010

10 ting du skal se/høre/opleve

Som et resultat af at jeg har haft ret så travlt på det sidste har bloggen her været negliseret en smule. Men det betyder jo ikke at der ikke er kommet nye anbefalelsesværdige ting. Derfor kommer her 10 ting du absolut bør tjekke for!

Første anbefaling er kortfilmen LOGORAMA. Jeg opdagede denne da jeg så Oscaruddelingen og fandt den kort efter på Vimeo. Hele idéen er genial, Ronald McDonald som skurken og bomærker og logoer overalt. Det er godt lavet og vældigt underholdende og ikke mindst vinder af en fortjent Oscar.


Logorama by H5 from Grafik Magazine on Vimeo.

Anden anbefaling er Jacob Holdts udstilling Tro, Håb & Kærlighed på AROS. Manden er en interessant personlighed, på sin vis enormt egoistisk og på sin vis meget gavmild. På en syg måde fascineret af alt det dårlige i verden og på sin vis tolerant over for alle. Mest rammende er historien om familien med flere generationer af massemordere - her tænker man, kun i USA. 30 års historie fra slummen samlet under ét tag.
Den tredje anbefaling er noget så jordnært som kompilationen "Spytbakken 4" fra Echo Out. Som sædvanlig har de samlet en god bunke dygtige rappere, denne gang er også Bogstavelig Talt, Mikkel Mund, Tyde T, Phobia og Kværn med og de nye 9t5 gør det især overraskende godt. Endnu engang en interessant smeltedigel af gode rappere. Og så kan den købes online for kun 30,-!

<a href="http://spytbakkenmixtapes.bandcamp.com/album/spytbakken-vol-4">Khal Allan &amp; Kværn - For Pokker by Echo Out</a>

Fjerde ting du absolut bør tjekke for er Stieg Larssons Millenium trilogi i filmform. Mænd Der Hader Kvinder er helt klart den bedste af filmene, men Noomi Rapace gør alle filmene værd at se i rollen som Lisbeth Salander. Jeg har altid haft en forkærlighed for TV-krimier, så derfor gør det nok ikke mig så meget at de to sidste film bærer så meget præg af dette.


Nummer fem på listen er Bumsestilen - Ude af trit med flokken. Nogle vil måske kalde mig inhabil i dette tilfælde, men hvad kan næsten være en større anbefaling fra min side, end at jeg udgiver den. Tjek i hvert fald op for den, jeg synes de har fornyet deres udtryk og tekst samt levering er i høj klasse. Swab har ligeledes udviklet sig meget som producer.
<a href="http://idiotsikker.bandcamp.com/album/ude-af-trit-med-flokken-del-1">Der er ingen by Idiotsikker Records</a>

Sjette og en af de bedste dokumentarer på området er Copyright Criminals, der logisk nok omhandler Copyright. Den er produceret af den amerikanske station PBS og noget af materialet er brugt før af andre, men den beskriver hele problematiken til UG med sløjfe og pil opad. Der er mange hiphopnavne med og den er især netop relevant inden for denne genre. Især Clyde Stubblefield er genial! Se den og lær noget! Du kan købe den her.


Nummer syv på listen er ALX' afskedsalbum "Ambition". Det kan hentes gratis på hans hjemmeside. ALX har altid været en talentfuld rapper, desværre har han altid tåget ret meget og ikke helt kunne finde sit ståsted inden for rapmusikken. "Ambition" er lidt ligesom hans karriere, varieret og med op og nedture. Men de gode numre er gode og det er nu stadig ærgeligt at han droppe gamet.



Ottende valg falder på filmen A Single Man, der især kan anbefales grundet Colin Firths mesterlige skuespillerpræstation. Historien er ganske god, alle spiller godt og vi har at gøre med en modern day Michael Caine. Filmen bliver til tider måske lidt for homoerotisk i stedet for at fokusere på selve historien, men dialogen er velskrevet og filmisk er det tæt på et mesterværk. Hele idéen med at colorgrade efter stemningen hos hovedpersonen fungerer vildt godt og trækker hele oplevelsen et niveau op.


Broken Bells er den niende anbefaling fra mig af. Broken Bells består af DangerMouse og James Mercher som nogen måske kender fra The Shins. Personligt kender jeg kun til DangerMouse herfra, men han har tidligere genialiteter bag sig som DM & Gemini og det første Gnarls Barkley album. Igen er det hele genialt og stemningsfuldt. James Mercher synger fantastisk og Danger Mouse komplimenterer perfekt. Især på Vaporize fungerer det utrolig godt!



Sidste anbefaling er filmatiseringen af børnebogen Where The Wild Things Are. Jeg kender ikke selv noget til bogen, men flere bekendte har gjort mig opmærksom på filmen på baggrund af denne. Universet er intet mindre end ufattelig gennemført. Filmen er flot, der er tydelige spor af Spike Jonze og stemmerne er velvalgte. Skuespillet er godt, den unge Max Records imponerer og jeg mindes første gang jeg så Den Uendelige Historie som lille. Den indeholder voksenelementer i en børneverden og et dystopisk utopia. Denne film skal bare ses. Har du børn se den med dem, har du ikke så forkæl dig selv. Du vil ikke fortryde det!  


2 kommentarer:

  1. Broken Bells er så afgjort årets plade indtil videre. Det er ufatteligt så godt de to herrer spiller sammen, og som Berlinske Tidende helt rigtigt skrev, så er konceptet bag produktionerne bundsimpel, det krævede bare lige en at få ideen. Sangene ligger imellem 30 og 50 plays på min iTunes, og jeg er SÅ langt fra færdig med den skive.

    SvarSlet
  2. Yo man, du linker kun til de første 45 sekunder af Logorama. Her er link til den fulde udgave på Vimeo:

    http://vimeo.com/10149605

    :)

    SvarSlet