torsdag, december 02, 2010

Anbefaling: Phobia - Lige til din MP3

Jeg kan ligeså godt være ærlig. Phobia er en af mine danske yndlingsrappere. Hans flow, tekster og rimstruktur er lige mig. Dog har det været sløjt med udgivelser fra hans side, trods en masse materiale. I 2006-2007 indspillede han EP'en "Lige til din MP3" hos Davey, der også har produceret alle numrene på pladen. Nu er de langt om længe kommet ud som en forsmag på hans kommende selvproducerede EP "De er allesammen bange".


Det er en lidt blandet omgang, men Phobia får vist sine evner både som reflekterende, nærmest spoken word, rapper og også som klassisk battle-MC. Det er dog på de mere stille numre at Phobia fungerer bedst og især "Stop op og reflekter" imponerer. Produktionerne klæder generelt rappen godt og teksterne er simple tanker sagt med en mere poetisk tilgang. EP'en kan hentes gratis på Jakobme.dk.

1 kommentar:

  1. Helt enig.

    Stop op og reflekter fangede også mig først. Må sige, at jeg trods stor entusiasme for Phobia synes, at et par af de andre numre er lidt so-so.

    SvarSlet