tirsdag, oktober 12, 2010

Anbefaling: John Legend & The Roots - Wake Up!

På en eller anden måde var det gået mig forbi at dette album var udkommet indtil jeg for en uges tid siden var nede i Run For Cover butikken, der havde fået en dejlig vinylversion inkl. tre nummererede litografier. Idéen bag pladen er nyfortolkninger af gamle soulklassikere kombineret med gospel, rock og hiphop produceret af John Legend selv sammen med Questlove og James Poyser og gæstes af folk som Common, CL Smooth og Melanie Fiona. Eneste originale nummer er den John Legend producerede "Shine".


Albummet kandiderer til titlen som årets album. Det er dejligt at høre Legend tilbage i en mere rå form og Questloves trommer driver det hele fremad. Selvom det er covernumre er de alle i en fortolkning der passer til nutiden. Især "Hard Times", "I Can't Write Left Handed" og "Wake Up" er fænomenale og det er interessant at høre "Lil' Ghetto Boy" i en lidt anderledes version. Og alle rappere gør det fantastisk. Der er ikke andet at sige end hør det!



1 kommentar:

  1. Syntes personligt at "How I Got Over" var federe men godt album, ingen tvivl om det

    SvarSlet