onsdag, oktober 20, 2010

Anbefaling: Aloe Blacc - Good Things

Jeg kender primært Aloe Blacc fra hans karriere som rapper i Emanon, bestående af Aloe Blacc selv og den fantastiske producer Exile og fik først rigtig øjnene op for ham som soulsanger efter "I Need A Dollar" og ikke mindst hans fantastiske fortolkning af Velvet Undergrounds klassiker "Femme Fatale". Han er nu kommet med hans andet album "Good Things".


Albummet kandiderer ligesom "Wake Up!" til titlen som årets album. Det er fantastisk soulet, Aloe synger fænomenalt og teksterne er lige i skabet. "Good Things" er en meget personlig plade og kommer formidabelt gennem alt fra kærlighedssorger til død over til et monetært samfund og forholdet til ens forældre. Det er svært at gøre andet end at kalde den et mesterværk og Aloe Blacc for en af de bedste soulsangere i de sidste 20 år! I øvrigt vil jeg også anbefaler alle at læse denne anmeldelse fra Undertoner, der giver pladen et mere personligt præg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar