torsdag, november 18, 2010

Anbefaling: SneakerGeek

SneakerGeek er et nyt dansk mærke, der netop er startet ud med dens første T-shirt kollektion. Mærket er kreeret og designet af Mike Anderson, der i øjeblikket er elev i streetwearbutikken A-Playerz.


Både logo og flere af designene er rigtig fede og kvaliteten synes at være høj. Jeg er personligt mest nede med de mere simple modeller, men generelt er illustrationerne velkreerede og holder sig til temaet. Som en lille bonus får de første 10 kunder der køber noget fra kollektionen i A-Playerz en SneakerGeek hue (der i øvrigt er rigtig nice) og to CD'er med gratis. Senere på året vil de kunne købe rundt i landet i alt fra RunForCover til Streetammo. Så støt op om denne nye spiller på scenen. Jeg vil i hvert fald.

Anbefaling: Hestra Gaucho Kidnappa Glove

Det er nu vinter igen og en ting der altid har irriteret mig er handsker. Enten er de for tynde ellers er de for tykke og uhåndterlige. Ellers er de blot grimme. Lykken stod mig dog bi, da jeg for et par år siden stødte på denne model fra Hestra's Gaucho serie.


Det der gør disse handsker bedre end andre er at de er en kombination af strik og læder, hvilket vil sige at der er mere bevægelighed og komfort i dem. Og ja, så er de også bare pænt fede og koster kun 249,-.

Anbefaling: Kno - Death Is Silent

Kno har været min ynglingsproducer siden jeg hørte Southerunderground for første gang, ligesom Cunninlynguists har været min ynglingsgruppe. Kno har været fraværende på rapsiden de sidste fire udgivelser fra gruppen, men nu er han så kommet med sit længe ventede soloalbum "Death Is Silent". Produktionerne har Kno selvfølgelig selv stået for, mens der er gæstevers fra bl.a. Deacon The Villain, Tonedeff og Tunji.


Lad mig sige det fra starten - dette er et mesterværk! Produktionerne er mindblowing, teksterne velskrevne, temaet gennemgående, teknikken umedfuckbar og alle gæsterne passer perfekt ind. Kno er som sådan en relativt middelmådig rapper, men han gør det ekstremt godt med det han nu engang har. Han skifter rimstruktur og flow for hvert nummer og han skriver og rapper med en smerte man kan føle. Tunji kendte jeg ikke til før jeg hørte ham herpå, men skal helt sikkert tjekke op for ham i fremtiden. En ting der kendetegner både Kno og Cunninlynguists er konsistens. Albummet har en historie fra start til slut og er oppe og ramme samme niveau som A Piece Of Strange gjorde i 2005. Dette er nok årets album. Jeg kan ikke sige andet end køb det - nu!

Anbefaling: The Social Network

Facebook har været en del af min dagligdag i de sidste mange år og har udviklet sig til meget mere end blot en bedre kodet version af MySpace eller Hi5. Facebook er et fænomen og derfor er det ikke underligt at der nu er kommet en film om siden tilblivelse. Filmen er instrueret af David Fincher, der står bag genialiteter som Se7en og Fight Club, men ellers er det relativt ukendte skuespillere, med Justin Timberlake som største navn.

Denne film kandiderer kraftigt til at være årets film. Historien er god, skuespillet fantastisk og opbygningen gennem retsagen med Mark Zuckerberg er simpel, men genial. Filmen omhandler i høj grad Zuckerberg som person og går ikke så meget i detaljer med Facebook, hvilket klæder filmen godt. En dejlig lille detalje er også at man ser udviklingen i design og idé hele vejen igennem. En klar must-see!