Fuck årslister, det handler om all-timers

Nu er året ved at ebbe ud og alle steder samles der op på årets bedste dit og dat... men ikke her! I stedet vil jeg begynde at anbefale det bedste gennem tiderne - og første emne er de bedste seriøse danske rapnumre. Det er bedømt ud fra både rappen i sig selv, beatet og teksten. Der arbejdes på at få lydeksempler til alle tracks.
Listen er som følger:

1. Malk De Koijn - Kosmisk Kaos

Førstevalget siger vel nærmest sig selv. Geniale tekster, fremragende levering og fantastisk beat med det stemningsfulde Benny Goodman sample. Alene linien "Min verden bryder sammen som en lego-planet/ og Geologeisme bli'r en egomentalitet" er Maarum prisen værdig.

2. M-Cnatet - Kapitler Til Glemmebogen

Måske det bedste skrevne danske rapnummer nogensinde. DixOnes produktion er fabelagtig og det hele leveres med følelse. Et utrolig ambivalent nummer og musikvideoen fanger stemningen perfektibelt.
Hele nummeret er et langt citat, så bare hør det!

3. Haven Morgan - Alle Alene I Verden
Måske det bedste danske breakupnummer nogensinde. Beatet er ekstremt simpelt, men voicesamplet er unikt og man kan mærke smerten i både Lange og Kejsers stemmer og så er linier som "Hvor er hun, er hun hjemme, eller er hun hos en anden fyr/ bider ham/ rider ham/ hvisker knep mig dit handyr?" og "Så kom til casting/ for mit ego søger stivelse/ trives med/ ikke at kende nogen rigtig, gi' mig illussioner/ her i Smilets By hvor ingen rigtig smiler mere/ en stor gravplads hele menneskeheden hviler her".

4. Clemens - Den Anden Verden

Cellostykket kombineret med Jesper Nordenströms piano gennem hele nummeret lægger grobunden for Clemens' manifestation som en af de bedste danske MC's gennem tiden. Der observeres på makroniveau om alt i verdenen der ikke er til at forstå for mening mand.

5. DGP - Dommedag Nu

Det kan godt være at Jokeren for længst er faldet af på den, men manden har vist flere gange gennem tiden hvor fantastisk han kan være. Kvinde Din var hudløst ærlig, men det er for mig Dommedag Nu han vil blive husket for. Nummeret er beskrevet i coveret som "Depression og Cokenedtur" og det er præcist den følelse man får af det bombastiske klokkespil og når hr. Dahl starter ud med at sige "Jeg vågner op hver dag i en kold sved - mareridt/ kigger på mit papir og det er bare hvidt/ for jeg kan ikke sætte ord på min galskab/ kraften der driver værket - hver dag er jeg mere mærket".

6. Acorn - Forgive Me Then
Da jeg i sin tid anmeldte Acorns "The Sicknature" på Undergrunden.DK var dette nummer et af dem der virkelig fik det op nær topkarakteren. Første vers dedikeret til hans mor, hvor han beder hende om at tilgive hende. Andet vers er til faren, som han selv tilgiver. Alt akkompagneret af en drivende stryger og drumrolls. Det bliver virkelig intenst når han fx siger "Why did you let your sperm crack my egg in the first place" eller "Damn, I never told, but how could I tell you that I loved you/ you always see the world through the bottom of a bottle".

7. Suspekt - Amore Infelice

Beatet er godt nok bitet fra Petter, men det er gjort væsentlig bedre og Orgi-Es levering og flow er superb. Det at høre nummeret føles nærmest i sig selv som en depression. Og så er stopmotionvideoen lidt af et mesterværk!

8. Kasper Spez - Kloak Barbie

Det er lidt sjovt at tænke på at for blot fem års tid siden var Spez mest kendt som punchlinerapper. Dette var nummeret der fik folk til at få øjnene op for hans digteriske måde at skrive tekster på. Es' drivende basgang er baggrundsmusiken for Kaspers eminente levering og tekst. Tjek især også op for hans første EP på Run For Cover.

9. Majid - New Love

Jeg betragter dette som en af Tue Tracks bedste produktioner, hvis man da overhovedet kan begynde at evaluere hans stime af mesterværker. Det er et ekstremt simpelt reggaesample, men det fungerer bare så godt. Majids lidt syngende flow passer perfekt til og hele temaet om at gå til sin mor og fortælle om en ny kærlighed og bede om råd er jeg så meget nede med!

10. Analyse, Daversatile & Boonrawd feat Inspired - The Feeling Of Something

The Feeling Of Something fra gratis kompilationen "The Walking Poster" er et af de mest organiske danske rapnumre. Trommerne svæver, keysne er fængende, stryger og bas giver den flerstemmige følelse og Inspired passer perfekt til det drevne liveunivers.

11. Bumsestilen - Det Går Fint

Igen en MC der engang blot var kendt som punchlinerapper. På Naturligvis brød han ud på Fordømt Rådden Røw og ikke mindst dette nummer som seriøs, lidt deprimeret tekstskriver. Swabs langsomme produktion og det højt pitchede voicesample klæder Thomas T vildt godt. Nummeret handler om pigen der kommer igen og igen for at knalde, men ikke vil have et forhold og især linier som "Hva' er der med hende/ hun gik fra at være veninde/ til gudinde/ til et minde/ der ikk' vil forsvinde/ fra min nethinde" og "Jeg bærer et smil og prøver på at holde facaden/ mens jeg jagter min sjæl, når den flygter ned af gaden.

12. K-liir - 3 Ting

3 Ting handler som titlen lidt antyder om tre ting der går K-liir på. Over et velproduceret O-Jay beat kommer Liir omkring debatten om chauvenisme i raptekster, hvorfor han rapper og hvorfor han egentlig er her. En af forcerne er omkvædet, der skifter før hvert vers. Sammenligningen med Hanne Vibeke Holst og Ray Benzino er grineren og når han siger "Jeg har min kæreste Anne, hende elsker jeg/ så jeg mænger mig ikke med groupies, der er dansk raps fælleseje" kan man høre modsætningen mellem ham og mange andre danske rappere.

13: Nappion - Not Never, Ever Again
Det er lidt sjovt at mange har den opfattelse af Nappion at han ikke kan skrive seriøse tekster, for det blev bestemt modbevist på Røndevouz på dette nummer der handler om to piger han var forelsket i, fik gjort til sin bedste veninde, men aldrig fik gjort noget ved og i stedet smed muligheden for kærlighed væk ved at være sammen med en anden. "My best friend found out/ it was horrible, she went and cried her eyes out/ I broke her heart/ Goddamn, it was my fault/ if I had told her everything from the start/ it could have been different...". Det siger det hele.

14: L.O.C. - Gemt Væk

Produktionen er intet mindre end eminent! Og L.O.C. er fantastisk over det minimalistiske tæppe Troo.l.s & Rune Rask har kreeret. Kombinationen af sang og rap fungerer bare og teksten er reel

15. J-Spliff - Eternal Horizon
Nummeret er desværre ikke udgivet officielt, men blot en del af Rap-O-Fonia koncerten der var for 1½ års tid siden i Århus. Jay fortæller om en splittet barndom i spoken word over et sublimt strygerarrangement. Det leveres med følelse og stemingen fanger. Hudløst ærligt.

Runners up: Himmelfarhtsstrasse - Verdensmanden, Kasper Spez - Tøsedrengen, Negash Ali - Think Twice, UFO - VI 2 Amigo og Cab - Hvad vil du?

Anbefaling: The Invention Of Lying

For lidt tid siden var Ricky Gervais gæst i The Daily Show for at fortælle om sin nyeste film The Invention Of Lying, men jeg fik aldrig set den før for et par dage siden. Filmen handler om en verden hvor løgn ikke eksisterer og alle siger hvad der falder dem ind og er 100 % ærlige. En verden hvor smukke og succesfulde mennesker er lykkelige og små tykke mennesker uden gode gener er ulykkelige. Men pludselig en dag kommer Mark til at lyve og opdager en helt ny verden. Du kan købe den lige her.

Filmen er ikke blot sjov, den er også samfundsrelevant og kommer ganske godt omkring religion, overfladiske relationer og genpoler. Ricky Gervais viser at han kan andet end The Office, som jeg ærlig talt ikke var særlig vild med, og stand-up, som han tilgengæld mestererer og Jennifer Garner er fantastisk som den smukke og naive Anna. Det er en feel good film for alle os med et BMI over det anbefalede og en usikker person og rammer plet på et af de emner der betyder mest for mig, nemlig ærlighed.

Anbefaling: Esperanza Spalding - Esperanza

Tilfældigvis sad jeg og så Nobels Fredspris koncerten fornylig på norsk TV og pludselig introduceres Obamas personlige favoritkunstner, Esperanza Spalding, en 25 årig smuk hispanic med en afro på niveau med Erykah Badu og mindst ligeså meget talent. Hun spillede et par numre fra hendes andet album, Esperanza og jeg blev blown away. Du kan købe albummet lige her.

Der er flere fascinerende ting ved denne unge kvinde... for det første synger hun fantastisk, for det andet har hun et fantastisk groove og ikke mindst skriver hun selv sangene og spiller fantastisk bas gennem hele albummet. Numre som "I Know You Know" er fantastisk jazzede og samtidig kontemporær popmusik. Hun er en fantastisk symbiose af sydamerikansk musik, soul, jazz og lidt mere uptempo grooves. Jeg kan ikke sige andet end at alle burde tjekke op for denne kvinde og jeg håber at Obamas anbefaling har øget folks opmærksomhed og gjort dem nysgerrige.

Anbefaling: Wii Sports Resort

Jeg har nu været den lykkelige indehaver af min Nintendo Wii i lidt over 2½ år og i den tid er der sket lidt forskellige ting med konsollen. Bl.a. er jeg vild med konceptet bag Wii Fit og har haft mange gode bordtennis kampe med mine venner i Rockstars' Table Tennis. Nu er det så blevet tid til endnu en fornyelse i form af Wii MotionPlus der lidt gør hvad controlleren burde have gjort fra starten. Er mere præcis. Den ekstra del til controlleren sælges sammen med spillet Wii Sports Resort, der udnytter den nyvunde præcision. Du kan bl.a. købe det her.

Og det gør den med et brag. Fægtning med lyssværd og frisbeekast er blot to af de mange sjove minispil du kan begive dig ud i. Bordtennis er udmærket og roning er hårdt og sikkert god motion. Det kan både spilles alene og med andre, men det er og bliver et rigtig godt spil at spille med vennerne, hvor folk vil være gode til hver deres disciplin, da diversiteten i disse er så stor som den er.

An(d)befaling: Anders Matthesen... Vender tilbage

Siden denne DVD kom er jeg konstant blevet spurgt af flere af mine venner om jeg har set den. Da jeg svarede nej fik jeg blot af vide at det skulle jeg og den var genial. Jeg må sige at jeg er tilbøjelig til at give dem ret.
DVD'en indeholder udover hele showet fra Det Kongelige Teater, 55 min show fra Østre Gasværk fra starten af turnéen, 55 min med ekstranumre fra turnéen og 20 min sammendrag med alle opvarmerne, hvor også vores allesammens U-Manden er at finde. Med andre ord hele fire timers stand-up.

Selve showet er fantastisk. Anders Matthesen viser endnu engang at han er Danmarks absolute bedste stand-upper. Emnevalget er godt, timingen er perfekt og humoren er på høj niveau. Det eksta bonusmateriale er noget når samme kvalitet, så der er underholdning til mange timer, da alt materialet kan ses igen og igen og ingen og... Der er intet andet at sige end køb den!

Anbefaling: Nardwuar

Min homie PTA har godt nok allerede anbefalet Nardwuar the Human Serviette på sin blog, men jeg synes det er en gentagelse værd. Nardwuar er en canadisk radiointerviewer siden 1986, der efterhånden er ved at blive ret stor derovre. Han har interviewet tonsvis af musikere og andre kendte og må nok siges at slå selv førnævnte PTA når det kommer til knowledge. Hans er primært indierock ekspert, men interviewer også rappere, der ofte bliver slået helt ud af hans spørgsmål og medbragte memorabilia. Alle videoer kan ses på hans hjemmeside.

Nardwuar er definationen på undersøgende dybdegående journalistik. Han graver både i plader, memorabilia og artikler for at komme med overraskende og interessante spørgsmål om alt fra tidligere udgivelser til især hos rapperne, inspirationskilder og samples. Det er sjovt når Snoop forsøger at få gaverne med hjem eller Too Short fortæller om hvordan han har opfundet udtrykket Beyotch og spændende når han diskuterere hvor Incredible Bongo Band inspillede med Afrika Bambaataa.

Anbefaling: Sadistik - The Balancing Act

For lidt tid siden blev jeg anbefalet at tjekke op for dette album af en af mine gode venner. Jeg vil nu viderebringe denne anbefaling. Sadistik er en 22 årig rapper fra Seattle, der hænger med the likes of Mac Lethal og Rhymesayers crewet. Hans debutalbum "The Balancing Act" er dog udgivet på det mindre selskab Clockwork Music. Du kan købe albummet på hans MySpace for kun $12 plus porto.

Ved første gennemlyt kan man godt høre inspirationen fra folk som Sage Francis og Slug og stilen er langt hen af vejen også i den retning. Hvilket jo heller ikke er noget dårligt udgangspunkt. Teksterne er mørke, velskrevne og rappen fremført med både følelser og skills. Produktionerne er gode og stemningen fantastisk. Dette er klart et album der skal høres fra start til enden. Coverart og musikvideo rammer musikken genialt. Hvis du kan lide rap med noget på hjerte, så skal du klart tjekke op for hele dette album!



Trackliste:
1. Dawn of the Dead
2. Playing God
3. Searching for Some Beautiful
4. Ashes to Ashley (Feat. Mac Lethal)
5. Memento Mori
6. Clockwork Grey (Interlude)
7. Absolution
8. Murder of Crows
9. Writes of Passage (Feat. Vast Aire)
10. Angel Eyes
11. November
12. The Exception to Everything

Anbefaling: Elsk mig i nat

Jeg har altid været en stor fan af musicals, hvad enten det er amatørteater eller den store opsætning på London Theatre. Dog var det med en vis skepsis at jeg tog ind for at se Elsk mig i nat for nyligt i Tivolis koncertsal. Musicalen er som sådan baseret på gamle danske '80'er hits og to af de medvirkende er valgt gennem et talentshow på Kanal 5. Ikke ligefrem noget der taler for sagen. Men tilgengæld er resten af rollerne besat af folk som Natasja Arcel, Mille Dinesen, Rikke Hvidbjerg, Troels Thorsen, Caspar Philipson, Joakim Knop og ikke mindst den i mine øjne fantastiske sangerinde Szhirley.

Ser man helt objektivt på det er det sådan set en virkelig dårlig musical. Historien og dialogen er ret skidt. Jeg vælger dog at betragte Elsk mig i nat som et koncertshow i stedet. Og med de briller på er det virkelig godt. Sangvalget er godt, præstationerne er i top og der bliver sunget igennem, godt hjulpet på vej af en fin scenografi. Især de følelsesladede numre rammer hårdt og Rikke Hvidbjerg skinner virkelig igennem i sin rolle som den mislykkede karrierekvinde. Men showets største oplevelse må siges at være Szhirley og Marie Busk Nedergaards duetversion af "Det er ikke det du siger", hvor især Szhirley udover at bevise at hun spænder fantastisk over så mange oktaver rammer plet med sin luftige sangteknik og den unge vinder af auditionsshowet overrasker stort. Det er uden tvivl den bedste fremførsel af dette nummer jeg nogensinde har hørt og jeg må ærligt indrømme at der løb en lille tåre ned af min kind undervejs.

Anbefaling: Disney's A Christmas Carol (3D)

Charles Dickens' Et Juleeventyr har altid været en del af julen for mig. Jeg læste bogen da jeg var ret ung og har så længe jeg kan huske tilbage set The Muppet Christmas Carol hvert eneste år. Nu er der kommet endnu en af de mange film baseret på denne historie, Disney's A Christmas Carol. Det interessante er dog at den er fra Disney, der netop har begået en genistreg med Up, som uden tvivl er den bedste Disneyfilm, hvis ikke siden Løvernes Konge, så siden Toy Story i hvert fald. Og den er i 3D, der er det helt store i øjeblikket. Jim Carrey, Gary Oldman og mange andre ligger stemmer til og stemningen er lagt til den rette juleånd.

3D oplevelsen af denne film er fantastisk. Hvor fx Ice Age 3 haltede lidt i farver og dybde, fungerer især snefnugene genialt her. Historien er som altid god og jeg bliver bragt tilbage til min barndom under hele seancen. Jim Carrey gør det godt som Scrooge og eneste kritikpunkt er lidt for lange actionsekvenser. Det er intet mesterværk og overhovedet ikke på niveau med Up, men er ikke desto mindre end dejlig julefortælling.

Anbefaling: City Of Men (Filmen)

City Of Men kaldes opfølgeren til mesterværket City Of God, men reelt set er det sådan set en filmatisering af den næsten ligeså geniale serie, også kaldet City Of Men. Man får gennem de tre sæsoner jeg har set af serien et fantastisk indblik i livet i Rio de Janeiro. Både de rige, mellemklassen og de allerfattigste mødes på stranden og i midtbyen og stemningen føres videre til filmen, hvor de to hovedpersoner, Laranjinha og Acerola opdager forskellige ting om deres fædre, der truer deres sammenhold og venskab i det bandeinfesterede miljø de lever i. Mere kan jeg ikke rigtig sige uden at risikere at afsløre handlingen.

Selvom filmen på ingen måde er på niveau med City Of God er den stadig velspillet, velinstrueret og giver som sagt et gribende indblik i hvad der er galt med Brasilien og ikke mindst Rio de Janeiro. Man opdager hvor hurtigt man bliver voksen i Favellaen. Historien er skruet godt sammen og fortsætter hvor serien slap, men man kan sagtens nyde filmen uden at have set serien. Der er intet andet at sige end at se den! Og har du ikke set City Of God, så start lige med den først!